Uddannelsen

Læs generelt om uddannelsen

Biløkonomuddannelsen er autobranchens ud- og overbygning på markedsføringsøkonomuddannelsen, således som denne gennemføres på Erhvervsakademi Århus og på Erhvervsakademi Cphbusiness i København.

Adgangskrav:

  • Gymnasial uddannelse: (Almen studentereksamen, HHX, HTX eller HF)
    • Inkl. matematik B eller virksomhedsøkonomi B + engelsk på C-niveau
  • Ikke-gymnasial uddannelse: (erhvervsuddannelse inden for handel, en gros, kontor eller finans)
    • Inkl. matematik B eller virksomhedsøkonomi B + engelsk på C-niveau
  • ”Den tredje vej” (fx mekaniker)
    • Enkeltfag i dansk (niveau A) eller samfundsfag (niveau B) plus de 2 specifikke adgangskrav: engelsk (niveau C helst B) og matematik eller virksomhedsøkonomi (niveau B).

Uddannelsen består af tre dele:

  • Et introduktionsforløb af min. 4 ugers varighed i en autovirksomhed.
  • Gennemførelse af markedsføringsøkonomuddannelsen på Erhvervsakademiet, suppleret med biløkonomiske kurser.
  • Et trainee-forløb af 6 måneders varighed

 


Ansøgning om optagelse som Markedsføringsøkonom / Biløkonom:
Man søger optagelse via den koordinerede tilmelding (KOT´en), hvor man søger som Markedsføringsøkonom med angivelse af Erhvervsakademi Aarhus eller Erhvervsakademi CPHBusiness som uddannelsessted.
Har man indgået en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed (jf. nedenfor), vedlægges denne sammen med motiveret ansøgning og eksamenspapirer.

Indgåelse af uddannelsesaftale med praktiksted i automobilbranchen:
Som biløkonom skal man indgå en aftale med et praktiksted i automobilbranchen forud for studiestart. Man starter her minimum 5-6 uger før studiestart, hvor man laver et virksomhedsportræt. Undervejs i studiet arbejder man i praktikvirksomheden på en skemafri dag (mandag!) samt evt. weekends.

Desuden er der en række specielle uddannelsesaktiviteter for biløkonomerne, jf. oversigten "biløkonomuddannelsen".

På 4. semester er der et udlandsophold i en bilvirksomhed. Efter hovedopgaven er der så yderligere et semester som trainee i praktikvirksomheden, således at det samlede uddannelsesforløb strækker sig over 2½ år.

  • Det at finde en praktikvirksomhed svarer til at "finde et job", så du/I har selv ansvaret herfor (men vi vil selvfølgelig hjælpe, så meget vi kan!)
  • Erhvervsakademi Aarhus og CPHBusiness får henvendelser fra bilbranchen om praktiksteder – og når sådanne "stillingsopslag" indløber, kan de ses på www.biloekonom.dk
  • Uddannelsesstederne støtter jer selvfølgelig også med informationsmateriale, som du/I kan benytte ved henvendelser til potentielle praktiksteder. Brochuren "Biløkonom – en uddannelse til fremtidens bilbranche" kan rekvireres i Lyngby og Aarhus – ligesom oversigten "Biløkonomuddannelsen" kan benyttes. Bilaget "Uddannelsesaftale" kan ligeledes anvendes til information.
  • Ønsker en virksomhed yderligere information, må du/I meget gerne henvise til

 

 


Ansøgning og optagelse
Af praktiske årsager bør du starte med at søge ind på markedsføringsøkonom via den koordinerede tilmelding (husk studieretning Biløkonom).
Samtidig er det selvfølgelig altid en god ide at starte arbejdet med at finde et praktiksted så hurtigt som muligt. Gør rigtig meget ud af at undersøge forhold vedr. den virksomhed, du søger ind ved. Ligeledes skal du i din personlige ansøgning forklare, hvad virksomheden får ud af at ansætte dig.

Økonomi:
Markedsføringsøkonomuddannelsen er SU-berettiget.
Med praktikvirksomheden indgås der i forlængelse af uddannelsesaftalen en ansættelsesaftale med underskrivelse af et ansættelsesbevis. Heri aftales lønnen individuelt. Niveauet kan svinge, men aftales timeløn, ligger denne formentlig omkring 100,- kr., mens en fast løn selvsagt bl.a. afhænger af den aftalte arbejdstid.
Virksomheden betaler en uddannelsesafgift på kr. 12.000 pr. år. Desuden betaler virksomheden som regel bøger (5-6.000 kr. på 1. år og 2-3.000 kr. på 2. år).